Vi har beskæftigelses- og uddannelsesafdelinger i Hinnerup, Randers, Tørring og Silkeborg (Gødvad).
Om tilbuddet
I Specialområde Autismes beskæftigelses- & uddannelsestilbud tilbyder vi ydelser efter Servicelovens §§ 103 og 104. Herudover tilbyder vi delelementer til ressourceafklaringsforløb og støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Målgruppe
Målgruppen er voksne borgere med autismespektrumforstyrrelser og eventuel komorbiditet. Aldersgruppen er som udgangspunkt fra 18 år, men unge under 18 år kan indgå efter en individuel vurdering og efter en godkendelse af Socialtilsyn Midt.
Delelementer til STU
Vi tilbyder også delelementer til særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
Målrettet indsats og udvikling
I samarbejde og dialog med borgeren, finder medarbejderne frem til, hvad der skal til for at vedkommende oplever god trivsel.
Medarbejderne samarbejder med borgeren om udvikling i et individuelt, tilrettelagt forløb med udgangspunkt i den handleplan, som borgeren har udarbejdet med kommunens sagsbehandler og jobkonsulent.
Vi tilbyder disse delelementer
I Specialområde Autisme tilbyder vi en række delelementer inden for:
Borgeren har mulighed for at:
- At få afdækket sit uddannelsesmæssige perspektiv
- Blive opkvalificeret til optagelse og begyndelse på en uddannelse
- Blive motiveret og støttet i både fastholdelse og gennemførelse af en uddannelse
Dette delelement bliver udbudt i alle Specialområde Autismes Beskæftigelses- og Uddannelsesafdelinger.
Borgeren har mulighed for at:
- At få afdækket sine erhvervsmæssige muligheder
- Blive støttet og rådgivet i forhold til at kunne begå sig på en arbejdsplads
- Blive motiveret og støttet i fastholdelse på arbejdsmarkedet efter jobstart
Dette delelement bliver udbudt i alle Specialområde Autismes Beskæftigelses- og Uddannelsesafdelinger.
Borgeren har mulighed for at:
- Opnå indsigt i egne ressourcer, kompetencer og barrierer for på den måde at opnå større selverkendelse
- Udvikle redskaber og strategier til håndtering af hverdagen
- Blive motiveret og støttet i fastholdelse af de opnåede færdigheder
Borgeren har mulighed for at:
- Få afdækket sine kompetencer og graden af selvstændig livsførelse
- Blive opkvalificeret i forhold til daglig praktisk livsførelse og rollen som samfundsborger
- Blive støttet i udviklingen af kompetencer og konkrete redskaber til en højere grad af selvstændig livsførelse
Borgeren har mulighed for at:
- Få viden om mental og fysisk sundhed
- Blive introduceret til sundhedsfremmende tiltag
- Blive motiveret og støttet til fastholdelse af sund fysisk og mental livsførelse
Dette delelement bliver udbudt i alle Specialområde Autismes Beskæftigelses- og Uddannelsesafdelinger - med undtagelse af Randers.
Borgeren har mulighed for at:
- Blive motiveret til fremmøde og fastholdelse i tilbuddet gennem afklaring af borgerens motivationsfaktorer
- Blive motiveret til at deltage i aktiviteter i tilbuddet for på den måde at blive inspireret og kunne se nye muligheder
- Få fokus på sine udviklingsmuligheder med henblik på senere afklaring af uddannelse og beskæftigelse
Dette delelement bliver udbudt i alle Specialområde Autismes Beskæftigelses- og Uddannelsesafdelinger.
Borgeren har mulighed for at:
- Møde andre mennesker med autisme over en kop kaffe eller omkring aktiviteter
- Være sammen med andre mennesker med autisme både i mindre eller større forsamlinger alt efter behov
- Være i et socialt rum med mulighed for støtte og uforpligtende samtaler med en medarbejder efter behov
Dette element bliver udelukkende udbudt i Bagland, Beskæftigelse og Uddannelse i Randers.