Sådan lød beskeden til de 130 deltagere i en inklusionskonference med fokus på blandt andet elever med autisme. For når vi bliver nysgerrige, bliver vi mere fagligt funderede og kan holde egne normer og mavefornemmelser på afstand


- Hvad er autisme? Hvad svarer I, når tante Olga spørger?
Konsulent Dorte Kongsbach fra Autismefokus, Specialområde Autismes konsulentafdeling, starter sit oplæg ved en konference om inklusion med dette spørgsmål. I Medborgerhuset i Silkeborg sidder 130 skolefolk af forskellig slags parat med lytterlapperne slået helt ud og taler lige nu med sidemanden om et svar på spørgsmålet.

 

En anden oplevelse af virkeligheden

Handler det om at være rigid, at være god til systemer, at have svært ved at aflæse andre mennesker? Eller handler det om at have en anden forståelse af virkeligheden?
Ved denne sidste svarmulighed ryger der mange hænder i vejret, og det glæder dagens oplægsholder.


- Mange svarer ja. Det er godt. For helt grundlæggende handler det om, at mennesker med autisme oplever situationer, opgaver, konflikter osv. på en anden måde. Forskelligheden bliver et problem, når vi ikke forstår hinanden. Så helt grundlæggende drejer det sig om at finde ud af, hvad forskelligheden går ud på, fortæller Dorte Kongsbach.

 

"En diagnose er et navn for en række symptomer, der ses samtidig og beskriver adfærd. En diagnose beskriver ikke noget om livskvalitet eller bagvedliggende årsager"

Konsulent Dorte Kongsbach

En række fælles karakteristika og forklaringsmodeller

Og det udtømmende svar på spørgsmålet om, hvad autisme er, er de afsatte tre timer slet ikke nok til, fortsætter hun. Men der er en række grundlæggende ting, som typisk karakteriserer mennesker med autisme. Det handler for eksempel om kommunikation, socialt samspil, forestillingsevne, interesse og adfærdsmønstre:


- Den adfærd vi ser, kan vi hyppigt forklare med en detaljefokuseret bearbejdning, en nedsat mentaliseringsevne, anderledes sensoriske oplevelser og eksekutive vanskeligheder, fortæller Dorte Kongsbach.

En grundlæggende nysgerrighed og pædagogiske redskaber

- Vi skal godt nok være nysgerrige og vide meget for at kunne lade mangfoldigheden komme til udtryk! lyder konklusionen fra hende, men hun beroliger også. For selvfølgelig kan det lade sige gøre. Gennem en grundlæggende nysgerrighed og åbenhed og ved at benytte en række konkrete pædagogiske redskaber.

Forær dem andres perspektiv

Et af de fælles træk, som kendetegner de udfordringer som mennesker med autisme kan have, er en nedsat mentaliseringsevne – evnen til at forstå egne og andres tanker og følelser og skabe mening ud fra det. Om det siger Dorte Kongsbach:


- Nogle af jeres elever er udfordret på den måde. De tror måske, at I tænker ligesom dem, så I ved godt, at en opgave er for svær for dem, eller at de kom for sent op i dag. Dem kan I hjælpe ved at forære jeres eget og andres perspektiv, når I kan og ved at gøre det implicitte eksplicit. Tal højt om jeres egne tanker og teorier om den andens tanker. Og tag det ikke for givet, at mennesker med autisme kan aflæse kropssprog og se de samme sammenhænge som dig.

Hjælp med at skabe sammenhæng

Også udfordringer med kognitiv bearbejdning kan ramme mennesker med autisme. Om det fortæller Dorte Kongsbach:


- Hvor andre elever nemmere ser helheden og den bagvedliggende sammenhæng, vil en elev med autisme måske være så fokuseret på særlige detaljer, at de ikke kommer frem til det, der var pointen i undervisningen. Her drejer det sig om at være undersøgende og nysgerrig og undersøge hvilke detaljer, der skaber mening for eleven. Det er også vigtigt at være præcis og konkret og hjælpe eleven med at skabe sammenhæng og inddrage konteksten. Og er der tale om gruppearbejde, er det vigtigt at begrænse de ubekendte faktorer – at fortælle eleven hvordan gruppen dannes, hvilke roller de hver især har, begrebsdefinere hvad en brainstorm er osv.

Meget lidt er automatiseret for eleven med autisme

Og hvor mange daglige handlinger for elever uden autisme er automatiseret, er det for elever med autisme sådan, at meget lidt er automatiseret. Det betyder, at selv daglige handlinger og hændelser kræver ekstra opmærksomhed og energi. Derfor kræver det i følge Dorte Kongsbach en ekstra opmærksomhed fra lærerens side, når en ny opgave fx skal præsenteres:


- Det er vigtigt med tydelige læringsmål, og at der er rammer og delmål i opgaver, som styrer eleverne ind i læringsarbejdet, indtil de måske en dag selv er klar til selv at lære at lægge strategier for planlægning og organisering.


Hensyn til anderledes sensoriske oplevelser

Et andet element i indsatsen for at skabe gode rammer for elever med autisme er hensynet til eventuelle anderledes sensoriske oplevelser:


- Rigtig mange mennesker med autisme har anderledes sensoriske oplevelser. Det er noget vi har fået mere fokus på i Specialområde Autisme i de senere år, fordi de mennesker, vi samarbejder med, er gode til at fortælle os om det. Det kan handle om synssansen, hvor vedkommende har behov for at gå med solbriller hele tiden. Det kan handle om høresansen, smagssansen og følesansen og kan give sig udslag både ved "overfølsomhed" og "underfølsomhed".

Og her bliver det komplekst igen, for I skal huske, at det, der er larm for jer, ikke nødvendigvis er larm for jeres elev med autisme. Så vær undersøgende på de sensoriske udfordringer, tag det, de siger, for pålydende og hjælp med at finde handlestrategier. Også her drejer det sig om at undgå at handle på mavefornemmelsen eller ud fra egne forforståelser og præferencer, fortæller Dorte Kongsbach.


Skolevægring hos elever med autisme

Et af de vigtige punkter på dagen var skolevægring. For når man som elev oplever ikke at forstå andre, ikke at forstå helheden, at være optaget af enkelte detaljer og blive overstimuleret sensorisk – og ikke få hjælp til at kompensere for det – så kan fravær være konsekvensen.

Et af værktøjerne til at undgå skolevægring er fx at arbejde med elevens energiniveauer. Det betyder, at såvel elev som lærer får en bevidsthed om, hvilke situationer, der giver – og hvilke der tager energi og dags- og ugeskemaet kan så tilpasses derefter.

I følge Dorte Kongsbach er det dog også vigtigt, at indsatsen gøres i et bredt samarbejde, for en undersøgelser har vist, at manglende samarbejde i netværket omkring eleven ofte ses, når et skoleforløb går i hårdknude og der bliver behov for hjælp fra VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, som leverer rådgivning på det sociale område og på specialundervisningsområdet, red.).

 

Ideer til pædagogiske redskaber

 

  • Fysisk indretning og strukturer som giver mening
  • Mapper som har samme farve som faget
    Papir, farveblyanter og andre materialer er let tilgængelige – og ligger på deres faste plads
  • Instruktioner og guidelines til timen, opgaven, omklædning og rækkefølger i det hele taget
  • Visuel feedback til læreren, hvor tre simple kort (grøn, gul, rød) kan give hurtig og effektiv feedback til læreren om eksempelvis opgaven er forstået, om der forståelsesspørgsmål eller der er brug for forklaring forfra
  • Beskrivelse af hvad elevens plan b, er når det bliver for svært

Husk at:

 

  • Forstørre det positive og elevens forsøg på at gøre det godt
  • Vær konkret og tydelig i din kommunikation
  • Overhold regler og aftaler
  • Giv konkret feedback – lad være med at pakke det ind
  • Forstå, rum adfærden og hjælp eleven
  • Afdæk elevens oplevelse
  • Folk gør det bedste de kan – hvis de ved hvordan

Vil du vide mere?

Specialområde Autisme udbyder en kompetencegivende uddannelse målrettet skoleområdet.