Deltagere i workshop om OCD og autisme
 
Cirka 20 % af mennesker med autisme har samtidig OCD. Men hvad gør man, når autismepædagogikkens principper om skærmning skal mødes med OCD behandlingens principper om eksponering?
 
Det spørgsmål fik 120 deltagere fra psykiatrien og Specialområde Autisme i dag en række bud på. Oplægsholder var den norske ekspert, overlæge Bernard Weidle, og vært ved arrangementet var Specialområde Autisme.
 
Freja Sirdorf Bernard Weidle og Meta Jørgensen

 

Fra venstre: Faglig leder fra Specialområde Autisme, Freja Sirdorf, dagens oplægsholder, Bernard Weidle og overlæge Meta Jørgensen, Specialområde Autisme. 

Tilpasset kognitiv terapi

I følge Bernard Weidle har mennesker med autisme og OCD god gavn af standardbehandlingen for OCD - som er kognitiv terapi.
 
Det afgørende er, at behandlingen bliver tilpasset og ligeså den psykoedukation, som typisk er en del af et behandlingsforløb.