Kan mennesker med autisme have gavn af at arbejde med robusthed*?

Da Pia Jørgensen og Gitte Frank var på et kursus i robusthed var svaret på dette spørgsmål et "Tjae.. nej. Det kan de nok ikke". Her 3 år senere har de to socialpædagoger fra henholdsvis Hinnerup Beskæftigelse og uddannelse og Kollegiet i Hinnerup modbevist den opfattelse. Godt og grundigt endda.

Robusthed handler IKKE om at kunne klare hvad som helst

For i deres daglige arbejde ser de den positive effekt, når blot man tilpasser programmet og bruger passende støtteredskaber. Og nej, robusthed handler ikke om at lære at kunne klare hvad som helst.

Robusthed i den udgave, som de to arbejder med, handler om at hjælpe den enkelte med at håndtere følelser – fx hvordan man kan lære at bringe sig selv ud af et negativt tankespor.

 

Giver mærkbare resultater

Vi ved, at det kan være svært at komme i gang med at arbejde med programmet med de mennesker vi samarbejder med, for der er altid travlt, og så meget andet vi skal. Man kan også være nervøs for, at man kommer til at stresse borgeren. Men det er vores erfaring, at det er det hele værd, når man først er kommet i gang. Det giver mærkbare resultater, fortæller de to.


Skal opdage deres egne strategier

- Vores mål er at hjælpe borgerne med at opdage deres egne strategier til situationer, hvor noget bliver svært. Vi har fx. en borger, som har et ønske om, at en af hans venner fra et andet værelse skal komme og hilse på ham to gange om dagen. Hvis det ikke sker, reagerer han voldsomt.

Med ham vi arbejdet med tanken om, at hvis hans ven ikke kommer, så er det ikke, fordi han ikke kan lide ham mere. Måske kom han ikke, fordi han var på tur eller var stresset. Det er eksempler på de to typer tanker vi arbejder med – nemlig den skadelige tanke og den brugbare tanke, fortæller Gitte Frank.


Den skadelige alarmtanke og den brugbare tanke

Og de to begreber, den skadelige tanke og den brugbare tanke, er ikke kun netop det. De findes også i helt konkrete afbildninger, som kan bruges som støtteværktøjer.

Også et "målhus", som viser billeder af nogle af de mål, som borgerne gerne vil nå gennem arbejdet med programmet, er en central del af indsatsen. Det kan fx. være selv at kunne tage bussen eller at gå til bageren en gang om ugen.


Det visueller virker

De visuelle elementer gør det muligt også at bruge metoden til mennesker, som ikke er så verbalt stærke eller er udviklingshæmmede:
- Det visuelle er kodeordet, når der er tale om en anden begavelse. Grænsen går ved en minimal sprogforståelse, og samtidig kræver det, at borgerne skal kunne svare på, hvad de føler, fortæller Gitte Frank.

At sætte ord på tre gode ting

Et andet visuelt element som indgår i træningen er en trivselstrappe, der går fra 0 til 10 eller fra 0 -100 – alt efter, hvad der giver bedst mening for borgeren eller passer bedst til scoring og dokumentation. Opgaven for borgeren består i at score egen trivsel og sætte ord på, hvordan vedkommende har det.

Det går samtidig også ud på at sætte ord på, hvad der sker når noget ikke er godt og modsat - hvad der sker, når det går godt.
- Det handler meget om at kunne få øje på det gode, for hvis noget ikke er godt, så kan det nemt fylde det hele, når man er ramt på sin forestillingsevne, fortæller Pia Jørgensen.

Og at det virker, fik de to bevis for den dag, da en borger, som ellers havde haft det svært med robusthedstræningen, fortalte at han savnede at sætte ord på tre gode ting – en øvelse som også er et af kerneelementerne i træningen.


FAKTA

• Kurset som Gitte Frank og Pia Jørgensen fik inspiration fra stammer fra robusthed.dk. Det er et mentaliseringsbaseret program, som styrker evnen til at håndtere udfordringer og indgå i sociale relationer. Bag robusthed.dk står Komitéen for sundhedsoplysning

• De to har undervist kollegaer i samarbejde med en borger

• I erfagruppen for robusthed følger man arbejdet og håber at kunne udbrede det via målrettede, interne kurser. De første kurser er planlagt til efteråret 2019

 

* via mentaliseringsbaserede program robusthed.dk