Tommy Skaalum ny.jpg

 

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi nu styrker områdeledelsen det næste år med en velkendt kollega, idet vi har ansat Tommy Skaalum som viceområdechef (VOC).

Han har med succes været interim afdelingsleder for vores tilbud i Randers og senest i Hinge. Der er således tale om en VOC, der allerede kender SAU, og som i forvejen er bekendt med både vores faglige fundament, strategi og systemer.

Som viceområdechef kommer Tommy primært til at samarbejde med vores tilbud i Tørring, Hedensted, Horsens og Gødvad samt sekretariatet og matchningsteamet. Herudover får han ansvaret for arbejdsmiljø-organiseringen, beskæftigelsesnetværket og det overordnede koordinering i forhold til socialtilsynet. 

Tommy har mere end 15 års erfaring med ledelse, og er oprindeligt uddannet pædagog. Derudover har han en mastergrad i specialpædagogik fra DPU, Aarhus Universitet, og en certificeret uddannelse i Belastningspsykologi og Forebyggelse, ligesom han er uddannet facilitator i etisk dilemmahåndtering.


Privat bor han i Jelling ved Vejle, og har opbygget privat konsulentpraksis de seneste år. Sidstnævnte må nu vige pladsen for en periode for SAU.