Bækketoften er et døgntilbud målrettet voksne med en diagnose indenfor autismespektret med yderligere komorbiditet i form af svær, psykisk udviklingshæmning ofte uden verbalt sprog. Borgerne har brug for intensiv støtte til alle hverdagens gøremål og til udvikling af færdigheder.

Tilbuddet består af to afdelinger og en projektenhed med et integreret beskæftigelsestilbud. Projektenheden kan skærme og etablere særlige foranstaltninger, der tilgodeser denne del af målgruppens behov for blandt andet at få minimeret ydre sansestimuli.

Bækketoften ligger i Hedensted by og består af toværelseslejligheder med eget køkken, bad og beskæftigelsesrum. 

Nye fysiske rammer

I 2017 har vi taget 30 nye autismevenlige lejligheder og et integreret beskæftigelsestilbud i brug, ligesom vi har indrettet Bækketoftens uderum med helt nye aktivitetsfaciliteter specialdesignet til Bækketoftens målgruppe.

Læs mere (nyhed fra 2016) om udendørsarealer på Bækketoften  

Målrettet indsats og udvikling

Med udgangspunkt i borgerens forudsætninger tilrettelægger vi en individuel plan for hver enkelt borger på baggrund af Servicelovens § 141 handleplan fra kommunen. 

Medarbejderne udfærdiger det pædagogiske arbejde med afsæt i etablerede metoder, som er særligt virkningsfulde i forhold til at skabe udvikling for mennesker med autisme og udviklingshæmning. Medarbejderne har fokus på at skabe struktur, forudsigelighed og tryghed i borgerens hverdag.

En stor del af det pædagogiske arbejde foregår som 1:1 støtte i lejlighederne, fordi borgeren har vanskeligt ved at indgå i fællesskaber med andre mennesker.

Centralt i Bækketoftens tilgang er at udvikle borgerens individuelle ressourcer og kompetencer, så borgeren opnår øget selvstændighed på trods af et fortsat markant behov for støtte. 

Medarbejderne arbejder tværfagligt med udgangspunkt i specialpædagogik og psykologisk specialviden, hvor medarbejdergruppen består af pædagoger, ergoterapeuter og omsorgsmedhjælpere.

Medarbejderne anerkender selv små udviklingsskridt hos den enkelte borger, ligesom der er fokus på reducering af stress og konflikthåndtering på en respektfuld måde.

Se afdelingernes takster.

Samarbejdspartnere

Medarbejderne har som udgangspunkt et årligt statusmøde med vores kommunale samarbejdspartnere. Men i forhold til vores projektenhed samarbejder medarbejderne meget tæt med hyppig kontakt til de kommunale sagsbehandlere. 

Ligeledes samarbejder medarbejderne med de pårørende efter behov.

Se film om Bækketoften

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Video om Bækketoften

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Fakta


Pladser: 22

Bemanding:
Døgnbemandet

Paragraf: §104/108

Kontaktinformation


 

Afdelingsleder
Lone Bülow Friis 
 Send mail
 2499 5474

Stedfortræder
Pia Kjeldal
 Send mail
 5099 4910

Bækketoften 2C
8722 Hedensted
 2363 7122

Bækketoften 2B
8722 Hedensted
 2499 7829

Matchning og visitation


Matchningskonsulent
Sanne Frølund
 E-mail
 2475 3799

Matchningskonsulent
Mette Jacobsen
 2036 9095
 E-mail