Om tilbuddet

Autismeflex er et tilbud efter Servicelovens § 85, til voksne med autismespektrum forstyrrelser og eventuelt komorbiditet.  

Autismeflex er et bostøttetilbud med individuelle, fleksible løsninger. Støtten foregår i borgerens egen bolig, pr. telefon eller virtuelt alt efter borgerens behov. Autismeflex er geografisk forankret i Randers, men er tilrettelagt fleksibelt i forhold til tid og sted.

Fakta

Antal pladser: Efter kommunernes efterspørgsel

Paragraf: Serviceloven §85

Bemanding: Der kan indgås aftale om døgnbemanding.

Målgruppe

Autismeflex er et specialiseret bostøttetilbud, der henvender sig til voksne med autisme og eventuel komorbiditet og som bor i egen bolig.  

Komorbiditeterne kan eksempelvis være misbrugsproblematikker, spiseforstyrrelser og selvskade, ADHD, ADD, OCD, angstlidelser og andre psykiske diagnoser. Borgerne kan tillige have diverse somatiske lidelser med afledt støttebehov i det daglige. 

Autismeflex yder høj grad af specialiseret individuelt tilrettelagt støtte.  

Tilbuddet kan ses som et alternativ til et døgntilbud, hvor borgerne støttes i udvikling af en vis grad af selvstændighed inden for flere eller afgrænsede områder af hverdagen. 

Formålet er at borgerne støttes til et selvstændigt liv i egen bolig, hvor de tilegner sig færdigheder og kompetencer, så de på sigt kan klare sig med en mindre støtteindsats. Ligeledes støttes borgerne i at opretholde et allerede tilegnet funktionsniveau. 

Aldersgruppen er fra 18 år.  

Takster

Se ydelsesbeskrivelse eller læs mere om takster på vores overordnede takst-side.

Kerneydelse

I Specialområde Autisme har vi defineret vores kerneopgave således: 
”Vi tilbyder og videreudvikler de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme.” 

Autismeflex er et tilbud til borgere i hele landet. Vi tilrettelægger og specialisere støtteindsatser i samarbejde med borgen, med udgangspunkt i kommunens bestilling samt borgerens aktuelle kompetencer, forudsætninger og motivation. 

Vi anser trygge relationer som fundamentet for at kunne samarbejde. 

Vi udarbejder materiale om funktionsniveau, støttebehov og resultater af indsatser, hvorudfra handlekommunen bestiller og træffer afgørelse om den rette støtte til borgeren.

Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i:

  • Kommunens bestilling 
  • Borgerens aktuelle kompetencer og forudsætninger 
  • Borgerens motivation 

Der ydes typisk støtte til følgende ud fra kommunens bestilling: 

  • Selvforståelse.  
  • Energiforvaltning.  
  • Sensoriske udfordringer. 
  • Mestring.  
  • Empowerment, autonomi og selvstændighed i eget liv.  
  • Strukturering af og støtte til praktiske opgaver, herunder til indkøb, madlavning, rengøring, m.m.  
  • Udvikle og vedligeholde kompetencer til at indgå i ønskede sociale relationer og fællesskaber.  
  • Håndtering af økonomi, post og lignende. 
  • Følgeskab til læge og tandlæge, jobcenter, m.m. 
  • Samarbejde med offentlige instanser og personligt netværk. 
  • Administration af medicin. 

Alle borgere tilbydes én ugesamtale med deres tovholder. 

Vi tilbyder digitalt overblik, hvor både borgere og medarbejdere har adgang til borgerens ugeskema, og hvor man kan kommunikere sikkert.

Faglig tilgang og metode

Medarbejdere

Medarbejdergruppen består af pædagoger, ergoterapeuter, psykomotorisk terapeut, en sygeplejerske, en ernæringsassistent, en socialrådgiver, samt en afdelingsleder og en tilbudsleder. Alle fastansatte gennemgår løbende specialiseret kompetenceudvikling. Dele af kompetenceudviklingen, såsom temadage, kan foregå sammen med borgerne.

Vi arbejder i teams, hvor hver borger har høj grad af indflydelse på hvilke medarbejdere man samarbejder med. Disse medarbejder samarbejder i det pågældende borgerteam for at sikre sammenhæng og mindske sårbarheden i støtteindsatsen til den enkelte.