I Specialområde Autisme er vi ultimativt ambitiøse med vores faglighed og altid på jagt efter dygtige medarbejdere som fx pædagoger, psykologer, ergoterapeuter og sygeplejersker.

Under ledige stillinger kan du se hvilke jobs, vi pt. har opslået.

Organisation i konstant udvikling

Specialområde Autisme har 400 medarbejdere og består af 25 afdelinger i det midt- og østjyske. Afdelingerne har hver deres spidskompetencer og specialisering med fokus på forskellige målgrupper.

Vi er en organisation i konstant udvikling og ekspansion, der har fokus på at løse vores kerneopgave, som består i at tilbyde og videreudvikle de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme.

Autismeuddannelse til fastansatte

I Specialområde Autisme prioriterer vi autismefaglighed meget højt. Det betyder, at alle fastansatte medarbejdere gennemfører den specialiserede autismeuddannelse, Autismepiloten.

Vores medarbejdere deltager også løbende i relevant faglig opkvalificering.

Interesseret i job hos os?

Ser du ikke en ledig stilling, der matcher dine kompetencer, men er interesseret i at høre om fremtidige jobmuligheder i Specialområde Autisme, er du meget velkommen til at kontakte vores HR-konsulent Charlotte Bødker Lorenzen.