For nyligt dumpede der et brev ind i mailboksen hos Specialområde Autismes daglige leder, Jane Mark Jensen, i tilbuddet Dannebrogsgade i Viborg. Et brev hun og alle medarbejderne i Dannebrogsgade blev rigtigt glade for.

Brevet viser, hvordan en borgers ophold på ét af vores tilbud i Viborg har været medvirkende til, at borgeren i dag trives og har mod på livet og fremtiden. Med ganske få rettelser, så han kan få lov til at være anonym, har vi fået lov til at bringe hans brev nedenfor.

Læs med og bliv glad: 

Hej Dannebrogsgade

Jeg skriver fra min lejlighed, hvor jeg bor sammen med min kæreste, med hvem jeg snart kan fejre 2-årsdag.
Mit liv har virkelig forandret sig i årene siden jeg flyttede fra Dannebrogsgade, og jeg tænkte, at det måske ville være sjovt for jer, at høre lidt om det.

Jeg fik en mentor tilknyttet af kommunen. Hun fik, sammen med min sagsbehandler, overtalt mig til at tage et kursus, der forberedte mig til uddannelse. Dette var en fantastisk oplevelse, og jeg kan varmt anbefale det, hvis I har nogen lignende mig! Det gav mig selvtillid nok til at få færdiggjort min 9. klasse, og jeg blev derfor skrevet op til dansk på VUC. Det forløb sig helt uden problemer, og et halvt år senere havde jeg mit eksamensbevis!

Da det nu var gået så godt på VUC, tænkte jeg, at det måske var værd at prøve en fuld HF. Så den startede jeg med efter sommerferien.
I starten var det en rigtig positiv oplevelse, da det var et særdeles godt hold jeg var kommet på. Stressmæssigt var det dog knapt så godt. 5 hele dage om ugen, plus lektier, blev hurtigt alt for meget for mig. Grundet at jeg var godt med i undervisningen, fik jeg særlig tilladelse til at "pjække" én dag om ugen, men selv det var ikke nok. Det gode sammenhold i klassen kunne kun gøre så meget, og jeg blev nød til at hoppe af efter nogle måneder.

Min sagsbehandler indså da, at uddannelse måske ikke længere skulle være målet. Vi begyndte i stedet at arbejde hen mod et fleksjob. Jeg fik derfor tildelt en jobkonsulent, som skulle finde praktikpladser til noget arbejdsprøvning. Hun fandt en plads til mig på en fabrik. Kombinationen af at 1) kunne se hvor meget man havde lavet, når dagen var omme, 2) at kunne gå i fred og ro og 3) at man ikke skulle tænke på arbejdet efter fyraften, betød at det var et rigtig skønt sted at være. Praktikken var oprindeligt på 3 måneder, men da det gik så godt, blev den forlænget over flere gange. Alt i alt var jeg der i omkring et år. Det hjalp til at finde ud af, at min grænse ligger på 3 dage om ugen af ca. 5-6 timer.

Lige nu er jeg ved færdiggøre en 3 måneders praktik i en butik, hvilket har været en spændende
oplevelse, men dog knapt så passende til mig som det andet praktiksted. Jeg er også blevet skrevet på ventelisten til et møde med Revalideringsteamet, som skal vurdere, om jeg er berettiget til fleksjob. Dette sker nok en gang efter sommerferien, så jeg venter spændt.

Hvis jeg får tildelt revalidering, så har kæresten og jeg tanker om at flytte til Århus.

Som I kan se, så er der sket rigtig meget for mig de seneste år, og det hele startede med Dannebrogsgade! Så jeg vil bare gerne sige tak til jer allesammen og særdeles stor tak til xx(medarbejder i Dannebrogsgade), hvis hun stadig arbejder der - en fantastisk kvinde som gav mig selvværd, selvtillid, indhold og mod på mere. Uden hende tror jeg ikke, at jeg var nået så langt på så kort tid!

De kærligste hilsner,
X